Husk at logge ind for at opnå rabatter!

Den spiselige permahave NYT OPLAG

Nyt læsestof til alle haveelskere. Ideen bag permakultur er enkel: Tag dig af jorden, og jorden vil tage sig af dig. 2. oplag. 2019
kr. 299,95

Birgit Rothmann er født og opvokset på en planteskole i Midtjylland og har i over 40 år fungeret som havekonsulent i fritiden. På en tur til La Gomera i 2010 opdagede hun permakulturen og blev straks bidt af tankerne bag. Har siden taget International Permakultur Designkursus og arbejder i dag med udbredelse af permakultur og design af skovhaver.

Forestil dig en have, hvor træerne drypper med frisk frugt, buske er smykket med lækre bær, gourmetsvampe spirer i skyggen, hårdføre kiwier giver frugt højt oppe i en lund af lindetræer. Snørklede rum med urtespiraler, høje vægge af beplantede jerngitre og bunden tætpakket med højbede, der giver kontur i landskabet. Du er nu netop trådt ind i riget Kærbakkens Permahave på Samsø – hvor naturen er din læremester.

Ideen bag permakultur er enkel: Tag dig af jorden, og jorden vil tage sig af dig. I klare logiske trin tilbyder bogen de værktøjer, du har brug for for at gøre din have til et overdådigt spisekammer i pagt med naturen.

Permahaven er et økologisk kredsløb, der er anlagt, så den vedligeholder og udvikler sig selv – fx ved hjælp af flerårige planter, jorddække, stabling af planter og biodiversitet. Alle vækster i haven har en funktion: de kan spises, giver ly og læ, holder ukrudt nede, bidrager som gødning, tiltrækker de rigtige insekter, der holder andre skadelige insekter på afstand, hjælper med bestøvning osv.
Bogen dækker de grundlæggende principper for nordisk permakultur, viser hele designprocessen med detaljerede oplysninger om planter, vand, mad, dyr og strukturer til en færdig helhedsplan. Fyldt med eksempler fra det virkelige liv og trin for trin-projekter vil denne bog være en uvurderlig ressource og hjælpe dig til at ændre dit stykke land, stort som lille, til et bæredygtigt økosystem og en spiselig oase.

Permakultur betyder ‘vedvarende kultur’. Begrebet stammer fra et planlægningssystem for jordbrug introduceret i 1970’erne af australierne Bill Mollison og David Holmgren. Det handler om opbygningen af en vedvarende dyrkning ved hjælp af økologisk bæredygtige systemer, som er i fuld harmoni med naturen og dens ressourcer.

Kunder der har købt denne vare købte også

Jutebånd

5 cm. x 5 m.
kr. 39,00

Plaid fra Ib Laursen, malva/creme

Lækker plaid i 100 % bomuld.
kr. 149,00

Mit Haveår, evighedskalender

"Mit haveår" er en helt personlig havekalender, som alle haveelskere- og dyrkere rundt omkring i landet kan nyde godt af. Her får du mulighed for at tage noter om din have, lave skitser, haveplaner og i øvrigt notere vejr og tjekke en tjekliste af.
kr. 199,95